NYHEDER:
Oversigt over aktivitetsudvalgets arrangementer 2025/2026
November:
Tirsdag 11/11 kl. 19.00 Klubaften: Hvor går turen hen? Opfordring til at deltage i en hyggelig aften, hvor medlemmer deler ud af gemte perler og gode feriedestinationer med aftenens tema: Tyskland/Østersøen. Med bring gerne havnelodsen og søkort.
Torsdag 27/11 kl.19.00 Klubaften: Hvor går turen hen? Opfordring til at deltage i en hyggelig aften, hvor medlemmer deler ud af gemte perler og gode feriedestinationer med aftenens tema: Blekinge Skærgård /Sverige. Med bring gerne havnelodsen og søkort.
December:
Lørdag 13/12 kl.17.00 Aktivitetsudvalget afholder julefrokost for tilmeldte medlemmer med egenbetaling af mad/drikke.
Torsdag 18/12 kl.19.00 Julehygge med gløgg og æbleskiver i multirummet
Januar:
Søndag 4/1 2026 kl.10.00 Nytårskur med gåtur efterfulgt af let frokost i multirummet
Torsdag 15/1 2026 kl. 19.00 Klubaften: Kapsejlads for begyndere. Oplæg om regler, tid, vigepligt, sejlføring mv. for de grønne/ny sejlere på banen.
Lørdag 31/1 2026 kl.14.00 RenSkib Workshop. Afholdes i Simiks værkstedhaller på værkstedsvej 7, 4230 Skælskør
Februar:
Tirsdag 10/2 2026 kl.19.00 Klubaften: Kap- onsdagssejllads for begyndere. Oplæg om regler, vigepligt, sejlføring mv. for de grønne/ny sejlere på banen.
Marts:
Lørdag 7/3 kl.15.00 Foredrag med Danske Tursejlere: Skærgårdssejllads efterfulgt af gratis fællesspisning med vintersuppe
Tirsdag 17/3 kl.19.00 Klubaften: Knob og knuder med mulighed for at medbringe og splejse Dynema og øvrige fortøjninger.
Øvrige aktiviteter:
Foredrag med VTS. Invitation følger med dato og tid.

! ALLE INVITATIONER VIL LØBENDE BLIVE LAGT OP PÅ SAS FACEBOOKSIDE OG SAS HJEMMESIDE!
De bedste hilsner og vel mødt,
Gert og Maja
 
Husk affaldssortering!
Kære Sejlere i SAS
Som I alle kender fra jeres private husholdninger, skal vi sortere vores affald. Vi har tidligere informeret om at det også gælder i SAS, men må konstatere at det ikke er alle som har set eller ageret efter dette.
Vi har i klubben opstillet containere ved jolleskurene, som bliver tømt jævnligt af Marius Pedersen. Hvis vi ikke sorterer korrekt, er Marius Pedersen nødsaget til at foretage sorteringen for os – MOD BETALING.
Sammenblanding af affaldstyper koster SAS den nette sum af ca. 500 kr. pr gang, pr. container og det kan blive dyrt for os!! SØRG FOR AT SORTERE JERES AFFALD KORREKT
Det kan være ganske svært at sortere affald på en båd – der er ikke plads til 10 affaldsspande, men sorteringen er kommet for at blive, så hvis vi ikke forstår det – må vi lære det uden ad!
HUSK! Det der må kommes i vores opstillede containere er ”Skibsaffald”. Det vil sige – dagligt affald fra skibe - der selvfølgelig stadig skal sorteres. Alt andet – fx gummistøvler, metalstativer, store papkasser mv. bedes man selv aflevere på genbrugspladser, hvor der er rig mulighed for at sortere korrekt.
Vi vil fremadrettet forsøge at optimere vores affaldsplads med bedre skiltning, overvågning, afskærmning mv. Et bestyrelsesmedlem har nu tømt papcontaineren som vist på billedet for alt, der ikke var pap, og på egen trailer kørt det på genbrugspladsen. Så nu må vi alle gøre en indsats for at sortere korrekt.
Bestyrelsen
 
Krantider for Skælskør Havn 2025
Datoer for optagning af både i Skælskør Havn: 4-8-9-10-12 Oktober
Datoer for isættelse 13-16-17-18-19 April 2026
Se mere og tilmeld på https://skaelskoer.krantider.dk/
Med venlig hilsen
Erik Lundquist Ryttergaard Pedersen
Havnefoged
 
 
Klar, parat, vask!
Efter opfordring fra nogle medlemmer har bestyrelsen valgt at købe en
C-Pole vaskebørste fra Sejlerbixen.
C-Pole vaskebørste fra Sejlerbixen er til rådighed for alle SAS
medlemmer:
Vaskebørsten er tilgængelig for alle.
Den opbevares i masteskuret.
Denne børste er en effektiv måde til at undgå begroninger på både under vandlinjen.
Efter brug skylles børste og skaftet indvendigt med ferskvand for at fjerne saltkrystaller og sikre, at teleskopsystemet glider let og problemfrit næste gang.
Hvis uheldet er ude og børsten er gået itu, skal dette oplyses til bestyrelsen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
 
 
 
HUSK VORES VINSPONSOR SAMT OK
 
    
%MCEPASTEBIN%

Slagelse Vinkompagni Cup - Onsdagssejladserne 2025

SAS klubmesterskab 2025
På grund af de forskellige banelængder i de tre fastlagte kapsejladser har det været nødvendigt at udnævne to klubmestre.
Klubmestrene blev:
Start 1 (løb 2 og 3): Carsten Brogård
Start 2 (løb 1): Bjarne Venø
Stort tillykke til vinderne.
Se klubmesterskabsliste for 2025 under fanen "kapsejlads". 
 
SVC 27. august 2025
10 både sejlede ud på vandet. 1 båd gennemsejlede banen uden for konkurrence og fik en god placering. 1 båd udgik pga skade på sejl. De resterende 8 både kom alle i mål på gode sejltider.
Begge starter gennemsejlede en bane på 3,4 sm. Vinden blev sat til TAUDM. Vinden var springende, men primært i ssv. Der var stærk nordgående strøm, som gav gode udfordringer. En god og spændende kapsejlads som afslutning på årets onsdagskapsejladser. Se resultatlisten under fanen "Kapsejlads".
 
Ud af sommerens 12 planlagte kapsejladser blev 11 kapsejladser gennemført. 1 kapsejlads blev aflyst pga stærk blæst. Et flot fremmøde til alle kapsejladserne og dommerbåden skal derfor takke alle deltagerne for jeres store engagement samt nogle spændende og begivenhedsrige konkurrencedage.
En stor tak skal lyde til klubbens vinsponsor, Slagelse Vinkompagni, for nogle velvalgte og velsmagende vine.
 
Tak for i år og på gensyn i 2026.
De bedste hilsner fra Dommerbåden v/
Thormod, Frank, Torben og Leif 


 

Referat af bestyrelsesmøder m.v.

Referatet af bestyrelsesmødet den 19. juni 2025 ligger nu på hjemmesiden under "Om SAS". Det samme gør det godkendte referat af generalforsamlingen den 26. marts 2025 samt opdaterede ventelister.
 

Mest for gæstesejlere

Besøg Skælskør Bykontor i Algade 11 og hent information om seværdigheder og begivenheder i Skælskør og omegn.

Hovmesterens hjørne

Hovmesteren har mange gode tilbud. Check hans facebook side
eller hjemmesiden på hovmesterensas.dk.
 
Kontaktoplysninger: Freddie. Tlf. 21797163
Mail: hovmesteren@hotmail.com
Adr. Gammelgade 23, 4230 Skælskør

Sponsorer