NYHEDER:
 
NEDHALERFEST 2022
Hovmesteren arrangerer nedhalerfest for klubbens medlemmer lørdag den 22.oktober kl.18.00. Læs alt om menu og pris HER. Husk tilmelding senest 16. oktober.
Med venlig hilsen og på gensyn!
Hovmesteren
 
SKÆL-CUP 2022
Vi takker alle deltagere i årets enestående singlehanded begivenhed SKÆL-CUPPEN.
Fantastisk at så mange bakker op om sejladsen. Her vil jeg gerne takke Ole Christensen
for hans ihærdige indpiskerarbejde. Uden Oles enestående indsats med at gøre alle klubbens bådejere opmærksomme på årets sejlads havde vi næppe opnået dette fine antal deltagere.
Endvidere skal der ligeledes lyde en kæmpe tak til Sussi for traktementet til skippermødet og præmieuddelingen og endelig skal der selvfølgelig også lyde en stor tak til de ihærdige dommere på dommerbåden David og Frank for at styre sejladsen med roligt overblik!
På udvalgets vegne vil jeg også gerne takke klubben for dens opbakning til dette arrangement!
Bjarne
Se resultatlisten HER (rettet 5. september).
Se også de mange fine billeder på klubbens facebook side.
 
Sidste nyt fra spunsfronten om bådoptagning!
Information vedr. bådoptagning i det kommende efterår:
Som I alle ved, skal klubben have ny spuns i vores havn.
Projektet går i gang 3. oktober 22 hvor entreprenøren starter ved bro 2. Samtidig vil der blive lagt materialer flere steder i klubben som skal bruges fim. projektet.
Bestyrelsen henstiller til at alle medlemmer som skal have mast af ved vores mastekran, får klaret det inden absolut senest sidste weekend i uge 42 (22.-23. oktober), gerne før.
Mastepladsen foran masteskuret vil blive delvis afspærret når projektet starter. Der vil dog stadig blive plads til at få masten ind i skuret. Dog noget mere snævert end vi er vant til
I år vil det ikke være tilladt at have mast liggende på mastepladsen. Masten skal af, afrigges og direkte ind i masteskuret med det samme.
Skal man have lavet noget på sin mast må det blive til foråret, alternativ på græsplænen.
Vi undgår ikke at skulle flytte nogle både når projektet går i gang. Brokaptajnen vil kontakte de berørte bådejere.
P-pladsen foran klubben vil også blive delvis afspærret da den skal repareres langs stensætningen. Entreprenøren vil afspærre det er der nødvendig i små etapper så det hele ikke bliver lukket på en gang.
Venligst vis hensyn til de afspærringer der måtte blive opstillet.
Der vil være adgang til alle broer under projektet. Nogle adgange / broer vil være midlertidige og knap så stabile som det vi plejer, så pas på.
Projektet ventes færdig ultimo januar / primo februar 23.
Bestyrelsen er klar over det kan blive et lidt hektisk efterår, men vi håber på alle medlemmer vil være fleksible og behjælpelige med at få det bedste ud af det.
Heldigvis ser vi frem til en ny sæson i 2023 hvor vi har en flot ny havn.
Skulle der være spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er I velkommen til at kontakte brokaptajnen eller undertegnet.
På vegne af bestyrelsen
Ulrik
 
OPRÅB om miljøstationen i lystbådehavnen
Se OPRÅBET under fanen "Om SAS -> Vedtægter, regler og priser".
 
Aktivitetskalender 2022
Den 23. juni er det Sankt Hans aften. Der er grill kl. 18. og bålet tændes kl. 20. Familien Kongshøj sørger for båltalen.
Den 25. – 26. juni Vejrø tur.
Den 27. – 28. august er der brombærtur. Vejret bestemmer hvorhen.
Den 3. september sejles der Skælcup (Bemærk ændret dato!)
Den 19. nove
mber er der Julefrokost og Bankospil i Multirummet.
Invitationer kommer på hjemmesiden senere.,
SAS har indkøbt briketter og tændvæske til FREDAGSGRILL.
Alle opfordres til at tænde op og invitere på Facebook samt at sætte skiltet frem, så alle er velkomne.
De bedste sejlerhilsner
Aktivitetsudvalget
 
Skælskør Amatør-Sejlklub har fået sin egen klub-rom 🥃
En god og blød Panama rom til den lidt søde side men, den har også lidt kant.
Rommen har lagret minimum 10 år på gamle Bourbon fade og en rom som alle vil kunne lide.
På rommens etikette kan man læse lidt om klubbens historie, så flasken vil være den perfekte gave eller til at have med i båden.
Vores gode sponsor Slagelse VinKompagni har været behjælpelig med at udvælge de gyldne dråber 😃  Rommen kan købes hos Hovmesteren til kr. 295,- fl (70cl) (MobilePay)

Vi håber I synes om den.
Bestyrelsen
 
HUSK VORES VINSPONSOR SAMT OK
    
%MCEPASTEBIN%

Slagelse Vinkompagni Cup - Onsdagssejladserne 2022

SAS har hermed fornøjelsen at indbyde SAS’s medlemmer samt Skælskør havns medlemmer til onsdagssejlads (Slagelse Vinkompagni Cup) med socialt samvær på vandet og evt. afsluttende fælles spisning i SAS’s klubhus. Har du lyst, men ingen besætning – eller lyst, men ingen båd - så kontakt os og vi finder sammen en løsning, så vi alle kan komme på vandet og få nogle hyggelige, sjove og spændende oplevelser sammen.
NYT: Se hele indbydelsen med kapsejladsbestemmelserne og rettelse af 29. april HER. Rettelsen gælder mærke F.
NYT: Se deltagerliste (opdateret 25. juli), deltagerliste i løb opdateret 25. juli) og banekort.
Med sejlerhilsner fra Onsdagskapsejladsledelsen (Claus, Bjarne og Bjarne)
SENESTE NYT: Resultaterne fra sæsonens sidste sejlads den 31. august ligger nu under fanen "Kapsejlads".
 

 

 

Referat af bestyrelsesmøder

Referatet af bestyrelsesmødet den 11. august 2022 ligger nu på hjemmesiden under "Om SAS".

Mest for gæstesejlere

Besøg Skælskør Bykontor i Algade 11 og hent information om seværdigheder og begivenheder i Skælskør og omegn.

Hovmesterens hjørne

Hovmesteren har mange gode tilbud. Check hans facebook side
eller hjemmesiden på hovmesterensas.dk.
 
Kontaktoplysninger: Freddie. Tlf. 21797163
Mail: hovmesteren@hotmail.com
Adr. Gammelgade 23, 4230 Skælskør

Sponsorer