|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
Sonsoraftale
3. december 2011
Juniorafdelingen har fået CREWSAVER som sponsor og kommer dermed til at kunneses i nyt flot sejlertøj i den kommende sæson. Al henvendelse vedr. sponsoraftalen skal ske til Claus Møller Christensen.
|
|
| |
|
| |
|
|
Juniorerne får ny bro
13. november 2011
Jan Jensen og Claus Møller Christensen deltog den 2. november i Holsteinborg Fondenes uddelinger for 2011. Årsagen var at juniorerne modtog 10.000 kr. af Holsteinborgs Gavefond, som hjælp til en ny flydebro. Broen bygges i vinter af forældre og ledere i juniorafdelingen. Sammen med Holsteinborg Gavefond har Botveds Fond givet penge til broen.
|
|
| |
|
| |
|
|
Nu er vintersæsonen i gang
18. oktober 2011
Vintersæsonen er godt i gang, og på lørdag den 22. oktober haler Sofie standeren ned og markerer at sæsonen 2011 er slut. Sofie må beholde standeren og vi andre må beholde minderne om en god sæson, med masser af nye sejlere.
Vinteren bringer vinterteori, vedligeholdelse af trailere, joller og forældrebyggeri af en ny bro.
Første vinterteori aften er 7. november kl. 18.30 i klubhuset. Vel mødt og husk skrivegrej og godt humør.
|
|
| |
|
| |
|
|
Juniorerne sejler i kølbåde
26. september 2011
Juniorerne vil gerne sejle i store både og det er lykkedes at samle både, så vi erstatter mandagens træning den 26. september, med sejlads i kølbåde i stedet for jollerne.
Juniorerne glæder sig meget, og enkelte forældre er da også lidt spændt på hvad de nu er vi har fundet på. Jesper har med stor ildhu fundet bådejere som gerne vil sejle med juniorerne og der er udstukket besætninger.
Der kommer en lille beretning fra oplevelsen senere, men vær sikker på at det er glade sejlere der både tager ud og kommer ind igen.
|
|
| |
|
| |
|
|
Juniorerne havde besøg af Eggeslevmagle skole
9. september 2011
Vi havde mandag den 5. september besøg af første halvdel af eleverne fra 7. årgang på Eggeslevmagle Skoles sportslinie. Besøget er en del af samarbejdet juniorafdelingen i sejlklubben har indgået med skolen. Formålet er at eleverne møder en række forskellige sportsgrene og gennem disse introduktioner måske finder interesse for en af dem.
Trænerne Per og Jesper havde sammensat et godt progarm, med både undervisning på land og vand, og alle eleverne nåede både den teoretiske del og den praktiske del på land og vand. Nogle kom ikke helt tørskoede i land, men alle havde en super dag.
Andet besøg sker mandag den 12. september, hvor vi håber på ligeså gode forhold.
|
|
| |
|
| |
|
|
Resultater fra Sorø og Egå
5. september 2011
Vores dygtige unge sejlere har den 27-28 august været i både Sorø og Egå med standeren fra SAS.
I Sorøs Danske Bank Cup deltog 8 af de yngste sejlere, og i Optimist B rækken sluttede Frederik Rich som nr. 2 af de 3 deltagere, mens det blandt Optimist C rækkes 22 deltagere blev til førlgende resultater:
Sofie Steen 3
Alfred Vind-Andersen 9
Benjamin Andersen 11
Johanne Lind Andersen 15
Valdemar Lind Andersen 17
Malte Barholt Rasmussen 18
Daniel Kabell Lindeholm 19
I Egå deltog Jeppe, Mathias og Nikolaj i Torm Grand Prix. Jeppe sluttede som nr. 50 af de 74 Europe joller, Mathias som 71 og Nikolaj som nr 79 af de 104 Optimist A sejlere.
|
|
| |
|
| |
|
|
Juniorerne igen aktive på kapsejladsbanerne
25. august 2011
Kapsejladssæsonen er nu på vej ind i sin sidste fase. Efteråret står snart for døren, men først skal de unge sejlere på vandet rundt omkring i Danmark. Onsdag den 24. august afholdt vi i SAS en sejlads for vore helt nye sejlere. Sejladsen var en TORM enkel kapsejlads - en slags let indføring i kapsejladsens verden. Præmier til alle og store smil på læberne blev resultatet. - Læs mere her og se billeder i galleriet.
I weekenden 27-28. august drager ikke mindre end 11 sejlere rundt i landet. Lørdag deltager 8 sejlere i Sorø Sejlforenings Danske Bank Cup. Stævnet er kun for Optimist B og C sejlere, og vi er flot repræsenteret. Vores træner Jeppe tager til Århus og Mathias og Nikolaj tager til Egå - alle 3 for at deltage i Torm Grand Prix og Aarhus Festuge stævne.
|
|
| |
|
| |
|
|
Juniorerne startede efteråret på Lodsbroen
7. august 2011
Juniorerne er nu igang med efterårssæsonen. Træningen starter mandag den 8. august og i den forgangne weekend har næsten 50 voksne og børn været ved Lodsbroen på den årlige Lodsbrotur. P.g.a. den lovede regn blev fælles grill og overnatning dog flyttet til SAS, hvor søndagen også blev brugt til mere sejlads og leg efter alle joller var sejlet hjem fra Lodsbroen.
Lørdag middag blev brugt i Skælskør Havn, som hjælpere for Lions Clubs Harboe Ræs (og vi skylder Tormod en tak for en hjælpende hånd med de mange løsrevne dåser).
Weekenden var et super bevis på en masse glade sejlere og lige så mange engagerede forældre. Der er billeder på juniornes galleri.
|
|
| |
|
| |
|
|
Skælskør invaderede NSK Cup
27. juni 2011
I weekenden deltog Skælskørs sejlere i den årlige NSK Cup i Næstved. 10 sejlere fordelt på 9 joller deltog fra Skælskør Amatør-Sejlklub og dermed var der repræsentation i alle klasser ved stævnet.
Lørdagen gik med træning og mulighederne for at prøve andre joller end dem sejlerne normalt sejler i, og aftenen bød på godt grillvejr og rig mulighed for at fylde depoterne op til søndagens kapsejlads.
Desværre var vinden søndag så svag at det næsten så umuligt ud. Ud kom jollerne dog og efter kort ventetid, kunne sejladserne sættes i gang i en let vind fra syd-øst. Der blev sejlet i alt 5 gode sejladser og resultaterne taler for sig selv. Optimist A, B og C samt Feva og Tera blev alle vundet af Skælskør sejlere, og i Optimist A, Tera og i Zoom 8 var nr. 2 også fra Skælskør. I alt 5 guld og 3 sølvmedaljer – det kan næsten ikke gøres bedre.
Resultaterne var:
Feva: Nr. 1 Johan Stenbøg/Maiken Kristensen
Tera: Nr. 1 Fie Jannerup, nr. 2 Sabine Steen
Zoom8: Nr. 2 Anna Bjerge Christensen
Optimist A: Nr. 1 Nikolaj Bjørk Christensen, nr. 2 Mathias Dahl Petersen
Optimist B: Nr. 1 Laura Bjerge Christensen
Optimist C: Nr. 1 Frederik Rich, nr. Sofie Steen
|
|
| |
|
| |
|
|
Igen flotte resultater til SAS
14. juni 2011
Endnu 2 stævner har haft deltagere fra Skælskør med på banerne. Først BDO Cup i Rungsted, hvor Mathias Dahl Petersen og Nikolaj Bjørk Christensen deltog i Optimist A. Stævnet var dog præget af meget let vind, hvilket gjorde forholdene meget svære og resultaterne var også meget skiftende for mange af sejlerne.
Mathias slutter som nr. 20 og Nikolaj som nr. 17.
Dernæst gjaldt det Sailextreme i Kerteminde, hvor Mathias og Nikolaj igen deltog, denne gang dog med selskab af Jeppe Christensen i Europe Jolle, Frederik Rich i Optimist C og Anna Bjerge Christensen/Sabine Steen i Feva.
Det blev til lange dage på vandet, men også gode oplevelser blandt de mange sejlere. Frederik slutter som en flot nr. 16 af 50, Jeppe som nr. 43 af 56, Mathias som nr. 132 og Nikolaj som nr. 83 af 166 mens Fevaen med Anna/Sabine i første stævne - og efter kun få træninger endte som nr. 10 af 18 joller. Meget flot.
|
|
| |
|
| |
|
|
Første afdeling af Torm Grand Prix.
29. maj 2011
Weekenden har trods masser af vand fra oven budt på første afdeling af årets Torm Grand Prix for juniorer. 2 af juniorerne har været i Kolding sammen med ca. 200 andre sejlere, trodset vejret og sejlet 8 flotte sejladser. Vejret var meget vådt og med vindstød op til 16 sekundmeter, var det til tider kapsejlads for de sejeste sejlere i Danmark.
Mathias Dahl Pedersen deltog i sølvfeltet hos optimistjollerne, og leverede lørdag flotte placeringer med 2 førstepladser som de bedste. Selvom søndagen også bød på en tyvstart, endte Mathias flot på en 4. plads blandt de 32 deltagere. Nikolaj Bjørk Christensen deltog i guldfeltet hos optimisterne sammen med 117 andre. Stævnet var samtidig 2 afdeling af udtagelserne til landsholdene til VM, EM og NM. Nikolaj leverede også pæne placeringer, med en 10. plads som den bedste. Samlet endte Nikolaj som nr. 57 af de 118 sejlere.
Sidste weekend deltog Jeppe Christensen i Europajollernes første Torm Grand Prix.
Her var det til gengæld let vejr, og det var derfor de letteste sejlere der var længst fremme i feltet. Jeppe sluttede som nr. 59.
Næste opgave bliver til Kr. Himmelfart, hvor Mathias og Nikolaj sammen med flere andre deltager i KDY's årlige BDO Cup.
|
|
| |
|
| |
|
|
Nye joller til juniorerne
13. maj 2011
Juniorerne i Skælskør Amatør-Sejlklub har fået nye muligheder for at udfolde sine talenter.
Sejlklubbens største juniorer er ved at vokse ud af Optimistjollerne, og klubben har derfor fået behov for at kunne tilbyde nye muligheder til de aktive kapsejlere. BankTrelleborg Fonden er trådt til og har skænket en ny Zoom 8 jolle til klubben. Klubben har dertil besluttet, at købe en ekstra jolle, selvom jollen stadig mangler en sponsor. Den ekstra jolle gør nemlig træningen mere målrettet og giver de bedste muligheder for sparring og udvikling mellem sejlerne.
I forbindelse med træningen onsdag dukkede Niels Wittendorff Ibsen fra Sydbank op for at overrække jollen, og inden sejlerne tog på vandet til dagens træning, blev jollen døbt, og den hedder nu Rasmus – efter sparebøssen i banken. Søsterjollen blev døbt Mary.
Juniorerne glæder sig meget til at tage de nye joller i brug – også i mere vinde end onsdagens træning kunne byde på.
|
|
| |
|
| |
|
|
Fastelavn i SAS
7. marts 2011
Fastelavn søndag var der igen indbudt til tøndeslagning i sejlklubben, Og lad os bare røbe det med det samme – der var mange flotte udklædninger, alle morede sig godt og ingen dyr kom til skade under arrangementet.
18 voksne og 13 børn var mødt op – næsten alle udklædte. Og her var alt fra krokodille, drage, julemand, soldat til kage, kanin, ko og Pippi Langstrømpe. Se billederne på juniorafdelingens galleri.
Den store tønde blev hurtigt slået ned – og hvem skulle tro at en kage (en lækker muffin for øvrigt) kunne slå bunden ud af en tønde. Til gengæld var ingen i tvivl om at Pippi Langstrømpe kunne slå de sidste pinde af snoren.
Den lille tønde var mere sejlivet. Her blev slået både oppe fra, nede fra og på siden. Men alligevel ville den ikke ned – troede vi. Toppen røg først og så endelig kom turen til bunden. Den tog en søvnig sovetryne med et velanrettet slag og til sidst viste julemanden at han også kan slå til. Han fik de sidste pinde ned.
Herefter var alle indbudt til the, kaffe, vand og fastelavnsboller. Og efter kåring af de bedste udklædninger var der underholdning i form af ’find penge med næsen i en bunke mel’, flødebolle spisning, snørrebånds spisning, byg korthus, find klemmer og bid bollen af snoren.
En super hyggelig eftermiddag. Bedste udklædning blev:
Børn
1. Muffin – Anna
2. Krokodille – Mads
3. Kanin – Laura
Voksne
1. Pippi – Jesper
2. Erna Iversen - Karin
3. Sortbroget ko - Claus
|
|
| |
|
| |
|
|
Kalenderen er opdateret
25. februar 2011
Arrangementskalenderen er opdateret med de arrangementer vi p.t. kender til.
|
|
| |
|
| |
|
|
Sportsmesse 2011
Juniorerne har igen deltaget i Sports- og fritidsmessen i Vesthallen, Slagelse. Ialt 1.000 gæster havde trods opvarmning til guld og bronze finalerne ved VM i herrehåndbold, fundet vej til hallen. Årets gæst var Michael 'Kyllingen' Rasmussen,
men nogle af dem som blev set mest var vores juniorer - iført svømmeveste med klubbens navn.
Det er skønt at se sammenhold og opbakning fra juniorerne til dette arrangement, og vi fik talt med en del af gæsterne og håber at de unge vi talte med er ligeså interesserede når vi i april holder åbent hus.
|
|
| |
|
| |
|
|
Samarbejde med tyske sejlere
1. februar 2011
Læs mere om samarbejdet mellem tyske sejlere og sejlere i sydstævnekredsen.
Nyhedsbrev fra samarbejdet kan læses her.
Og samarbejdets hjemmeside kan findes her.
|
|
| |
|
| |
|
|
SAS godkendt som ungdomsvenlig
3. december 2010
Fra 1. december 2010 er SAS godkendt som ungdoms-venlig sejlklub under Dansk Sejlunion. Juniorafdelingen har gennem hele 2010 arbejdet med at dokumentere regler og politikker - godt assisteret af Dansk Sejlunion og kan nu skrive ungdomsvenlig sejlklub på sit CV.
|
|
| |
|
| |
|
|
Juniorer ikke gået i hi
16. november 2010
Selvom det er kold og havnene rundt omkring er ved at være tømte, er juniorerne ikke gået i hi endnu. Weekenden 6-7 november var 4 af vore sejlere i Roskilde på træningslejr, hvor de sammen med ca. 30 andre optimister trænede alle basale færdigheder – boathandling.
Isabella, Anna, Laura Bjerge og Nikolaj Bjørk deltager i OCD’s tilbud om ekstra træning for optimister. Isabella, Anna og Laura er på Team Optimus og Nikolaj på Talent Teamet. Fælles er at de sammen med ca. 30 andre fra Sjælland, mødes og træner 4 weekender over vinteren i Roskilde, Oure, Køge og Skovshoved. Det giver udover selve træningen, gode muligheder for at møde andre sejlere og knytte venskaber på tværs af klubberne. Venskaber som kan holde gennem mange år – for sejlerne mødes jo rundt omkring i Danmark til stævner sæsonen igennem.
Derudover deltager Nikolaj i vintertræningen i Roskilde sejlklub, hvor der også er ca. 30 sejlere der hver søndag mødes til træning på vandet og på land. En typisk træningsdag byder på 4 timers sejlads og ca. 1 times fysisk træning. Men så er formen også næsten på plads når sæsonen starter igen.
|
|
| |
|
| |
|
|
Så er jollepladsen klar til vinter
17. oktober 2010
19 friske mødte op lørdag for at rydde jolleplads og rigge
Det gik super hurtigt - kl. 12.15 var alt klar til vinteren og vialle kunne stille op til foto. Tak for hjælpen til alle - også dem som ikke kom med på billedet.
|
|
| |
|
| |
|
|
Dette er juniorafdelingens område.
Vi lægger alle nyheder og dokumenter her ud. Kom forbi af og til og se om der er sket nyt - og kig også i billedgalleriet.
|
|
| |
|
| |
|
|
Afrigning af jolleplads
6. Okober 2010
Juniorerne rigger jollepladsen af lørdag den 16. oktober kl. 10.00. Husk at komme og vær med til at pakke joller og sejl pænt sammen og få hilst på alle kammeraterne igen.
Derudover starter vinterteorien den 1. november kl. 18.30 i klubhuset.
|
|
| |
|
| |
|
|
Danske Bank Cup og Tera træningslejr
20. september
I weekenden 18-19. september var Fie og Lasse i Hundige for at pudse formen af, inden vores egen Harboe Cup skal foregå. I den megen friske luft fik de mange gode timer på vandet, med god fart i jollen og mange gode manøvreøvelser, var det trætte sejlere som kom hjem fra SKB den weekend.
Søndag den 19. deltog 4 af vores sejlere i sidste afdeling af Danske Bank Cup. Det skulle afgøres i Holbæk, men p.g.a. for megen vind blev det kun til en kortere hård og våd tur på Holbæk Fjord. Alligevel kom Anna, Laura, Isabella og Frederik ikke tomhændede hjem. Der var bl.a. biografbilletter til deltagerne og samlet vinder af Danske Bank Cup for Optimist C, blev Frederik. Stort tillykke.
|
|
| |
|
| |
|
|
Resultat fra Roskilde og Skive
15. september 2010
I den weekenden har Nikolaj været i Skive for at deltage i sidste afdeling af udtagelserne til årets vinterlandshold for optimist A sejlere. Der deltog 88 sejlere i stævnet og Nikolaj endte som en flot nr. 59. Samlet betyder det at Nikolaj ender året som nr. 81 af de 137 på ranglisten.
Søndag var Anna og Laura i Roskilde for at deltage i Marine Cup. Anna blev desværre syg, men Laura sejlede et flot stævne og endte som nr. 6 af de 12 optimist B sejlere.
|
|
| |
|
| |
|
|
Klubmesterskab
9. september 2010
Vi har holdt klubmesterskab. Det var planlagt til at foregå 1. og 8 september, med præmieuddeling og fællesspisning den 8. september.
Planen for den 1. september holdt, men den 8. september blæste det 14-15 sekundmeter, og vi måtte finde andre måder at træne på. Vi blev på land og lavede flere komkurrencer afsluttet med en svømmetur rundt om en bøje ved bølgebryderen.
|
|
| |
|
| |
|
|
Resultater fra Danske Bank Cup, Sorø og Havnsø KAPsejladsen
6.september 2010
Klik her for at se resultaterne fra Danske Bank Cup i Sorø, DM på Århus bugten og Havnsø KAPsejladsen. Alle steder leverede Skælskør sejlerne flotte resultater.
Husk også galleriet, men billeder af sejladser og præmietagere.
|
|
| |
|
| |
|
|
Juniorerne viser standeren i weekenden
26.august 2010
Juniorerne viser standeren flere steder i landet i weekenden 27-28/8.
4 sejlere stiller op ved Sorø Sejlforenings Danske Bank Cup. Som B sejlere sejler Anna og Laura Bjerge Christensen og i C feltet stiller Isabella Rohde Hauschildt og Frederik Rich op.
Der udover drager Jeppe Christensen og Nikolaj Bjørk Christensen til Århus Bugten for at sejle DM i henholdsvis Europe og Optimist jolle.
Jeppe sejler ud for Arhus havn og Nikolaj stiller op i Optimist A-rækken, som sejler udfor Egå.
Held og lykke til alle 6.
|
|
| |
|
| |
|
|
Matas beskytter SAS' unge sejlere
16. juni 2010
Matas i Skælskør hjælper med at beskytte vores juniorer mod solen. Steen Hansen fra Matas har været forbi sejlklubben og overrakt sejlerne og trænerne solcreme og læbebalsam, så kan bruges når der deltages i stævner og træning.
Bare se billedet - juniorene er rigtig glade for støtte og juniorudvalget sender en stor tak til Matas.
Alle andre medlemmer opfordres til at kigge forbi Matas og forsyne sig med solpræparater.
|
|
| |
|
| |
|
|
Fantastisk weekend ved NSK Cup
14. juni 2010.
Juniorafdelingen deltog den 12. og 13. juni i NSK Cup. Stævnet er en kombineret træning, prøv noget nyt og kapsejlads. Kapsejladsen tæller som første del af kredsmesterskabet i Sydstævnekredsen.
Alle havde en super weekend - med masser af sjov om lørdagen. Selv 12-18 sekundmeter kunne ikke skræmme os væk - for i stedet for træning på normal vis, var der kajakker, kajakpolo, badering efter gummibåd, fodbold og andre konkurrencer. Lasse og Nikolaj var hurtigst til at rigge en optimistjolle til - med hinanden i hånden og forbud mod at bruge mere end 1 hånd hver.
Søndagen bød på lidt bedre vejr - 'kun' 8-10 sekundmedet !!! Men alle var alligevel friske på at komme ud at sejle. Clara måtte dog sande at selv stort gå-på-mod ikke var nok i den stærke vind. Isabella måtte også kapitulere til sidst og Sabine kom ind med havari.
Resten fik grej til at holde og humør til at gennemføre. Det endte med at SAS kom på skamlerne i alle klasser vi deltog i !!!
Optimist C:
Clara Sadolin
Isabella Rohde Hauschildt
Laura Bjerge Christensen nr. 3
Optimist B:
Anna Bjerge Christensen nr. 2
Optimist A:
Nikolaj Bjørk Christensen nr. 1
Tera:
Sabine Steen
Fie Jannerup nr. 2
Lasse Olofsson nr. 1
Flot sejlet af alle.
|
|
| |
|
| |
|
|
Åbent hus og Kæntringsvelse
31. maj 2010
Juniorafdelingen havde den 29. maj åbent hus. Vi havde rigget alle jolletyper til - Optimist, Tera, Feva og Laserjolle, Vejret var perfekt og vore juniorer var klar til at få en god dag og måske møde nye sejlere.
Desværre havde hverken avisreklame, radiospot eller plakater på skoler m.m. den effekt vi håbede. Så dagen blev brugt til at vore nuværende juniorer fik prøvet andre joller end dem de normalt sejler. Det var til gengæld en succes. Alle fik prøvet Feva'en, og hvem ved - måske har vi nye besætninger til 2-mandsjollen.
Og dagen efter holdt vi kæntringsøvelse i Slagelse svømmehal. En perfekt dag, med regnvejr - og et par glade timer i vandet inden døre.
Se billeder fra de 2 gode dage her
|
|
| |
|
| |
|
|
Fra asken i ilden - Sailextreme
22. maj 2010
Efter en dag med meget let vind og aflyste sejladser p.g.a. manglende vind, blev søndagen en dag hvor alle sejlerne kom i ilden. 8 - 10 m/s og med pust lige over gik sejlerne på vandet til en lang dag.
Optimist C- sejlerne kom først ind - og fik sejlet 2 sejladser inden dommerne besluttede at det var nok for dem. 7 sejladser i alt var også meget godt. Isabella endte som en flot nr. 9, Anna som nr. 15. og Laura som nr. 20. Rigtigt flot af alle i et felt på næsten 50 deltagere.
Jeppe måtte desværre sejle ind p.g.a. sygdom og fik dermed kun sejlet
een sejlads. Han endte trods 3 ikke-startet i resten af sejladserne, som en flot nr. 40. Storebror Thomas og Nina fra YF endte 29'ernes sejladser som nr. 25 af 30.
Nikolaj fik den længste dag - længst ude og med 4 sejladser søndag, blev det en hård dag. Han slutter flot som nr. 150 af de ca. 200 i Optimist A-feltet.
|
|
| |
|
| |
|
|
Resultater fra førstedagen ved Sailextreme
21 maj 2010
Skælskør har 6 sejlere med til nordens største stævne Sailextreme i Kerteminde. På Optimist C banen deltager Anna, Isabella og Laura. Der er lørdag sejlet 5 sejladser og alle 3 ligger flot i bedste halvdel. Isabella nr. 16, Laura nr. 18 og Anna nr. 23.
På Optimist A deltager Nikolaj - men her er der kun sejlet 2 sejladser for den ene gruppe og en for den anden, så et samlet resultat er ikke muligt endnu. Der er ialt 210 deltagere og derfor er feltet opdelt i 2 puljer. Første sejlads endte med en flot 73. plads.
På Europa jolle banen deltager Jeppe - og efter 2 sejladser ligger han 29. Storebror Thomas sejler 29'er sammen med Nina fra YF - og de ligger 23. efter 4 sejladser.
|
|
| |
|
| |
|
|
Jeppe nr. 31 til Torm Grand Prix
16. maj 2010
Jeppe har i Kr. Himmelfartsdagene været i Kragenæs for at deltage i Torm Ungdoms Grandprix. I alt 46 sejlere deltog i Europajollefeltet og de fik alle godt med vand - både fra oven og fra neden.
Det har været rigtigt hårdt vejr, og sejladserne har været udsat både lørdag og søndag. Men Europajollerne fik sejlet 10 sejladser og resultatet blev en flot 31. plads til Jeppe.
|
|
| |
|
| |
|
|
Succes for optimisterne
14. maj 2010
5 optimister deltog i KDY's traditionelle Kr.Himmelfartsstævne, som selvom vinden næste ikke var til at få øje på, endte med 3 og 4 sejladser. På C banen stillede 4 friske sejlere op. Anna, Isabella, Laura og Frederik glædede sig meget til årets første stævne for dem. Lidt surt var det derfor at se at der næsten ingen vind var torsdag morgen i Rungsted. Men efter en ½ times venten kom den og alle blev sendt på vandet. 4 sejladser nåede feltet og med meget flotte placeringer til Skælskørs sejlere. Laura blev nr. 6, Anna nr. 11, Isabella nr. 19 og Frederik nr. 34. Flotte resultater i et stort felt på 42 sejlere.
Hos A sejlerne deltog Nikolaj, men her nåede de kun til 3 sejladser. Det blev til en samlet placering som nr. 20 af 25.
|
|
| |
|
| |
|
|
Årets første udtagelse til optimistlandsholdet
9. maj 2010
I weekenden var Horsens Sejlklub arrangør af årets første udtagelsesstævne til optimistlandsholdet. Vejret skiftede mellem regn, støvregn, kraftigt overskyet, let vind, springende vind og ingen vind. Alt i alt ikke optimale forhold for et stævne med over 180 sejlere på vandet.
SAS var repræsenteret med en enkelt sejler - Nikolaj - som startede i A-optimist fejltet. Efter de bare 2 sejladser blev det til en 112. plads af de 128. deltagende. Trods svært vejr og et stort felt er det en fin begyndelse til en lang sæson.
|
|
| |
|
| |
|
|
Hovmesteren laver igen mad til os
7. maj 2010.
Da vi nu igen har fået en hovmester i klubhuset, er der mulighed for fællesspisning hver onsdag efter træningen. Philippe har allerede vist os lidt af sin kogekunst og vi glæder os allerede til næste gang.
Der bliver lavet gode og nærende retter, som kan mætte i sultne maver efter nogle timer på vandet. Priserne er rigtig gode - kr. 45 for voksne og kr. 35 for børn.
Philippe lægger en kalenderbog på skænken udenfor køkkenet, og der skal vi alle huske at skrive os på om mandagen. Det er ikke muligt at anvende kort endnu, så husk kontanter.
|
|
| |
|
| |
|
|
Sæsonens første stævner
I weekenden deltog Jeppe og Nikolaj i sæsonens første danske stævner.
Jeppe var i Aabenraa sammen med 50 andre Europajolle sejlere. Efter 3 dages sejlads endte Jeppe som nr. 39 i det stærke felt. Jeppe sejlede også kapsejlads i påsken - på Gardasøen, hvor han endte om nr. 118 af de 165 deltagende joller.
Nikolaj har i weekenden været i Vejle, hvor han sejlede en 5. plads hjem. Sæsonen er dermed skudt godt i gang og næste udfordring for optimisterne er næste weekend i Horsens.
|
|
| |
|
| |
|
|
Nu er vi igang
27. april 2010
Så er sæsonen igang. Vi har været på vandet i et par uger og har sagt velkommen til 3, måske 4, nye sejlere. Det er skønt at se nye glade ansigter på jollepladsen og vi håber at alle medlemmer tager godt imod dem. Det er igen piger som vi siger velkommen til - så drengene kommer sikkert også.
Tiden er allerede kommet så langt at de første resultater fra stævner i Danmark skal nu hentes hjem til klubben.
Jeppe Christensen deltager i Aabenraas ranglistestævne for Europa joller fra den 30. april til den 2. maj og Nikolaj sejler Optimis A til Forårs Cup i Vejle den 1. maj.
Vi ønsker begge helt og lykke.
|
|
| |
|
| |
|
|
HUSK klargøring af jollepladsen lørdag den 17. april kl. 10.00
Vi mødes i klubben kl. 10.00 i arbejdstøj, for nu skal jollerne ud af vinterhiet og ud på bukkene og jollevognene.
Husk at forældre ikke må parkere på havnen, da der også sættes både i vandet med kranen.
|
|
| |
|
| |
|
|
Vinterteori i SAS
Vinterteorien for juniorerne er godt i gang og en af DS's breddekonsulenter har været på besøg.
Mandag den 4. januar havde juniorerne besøg af Jens Peter Illum. Teorien var denne dag lidt anderledes, idet aftenen blev brugt til spil.
På skift spillede juniorerne 'Jolle VM' og et nyt spil som er under udvikling. Specielt det nye spil vakte begejstring og gjorde aftenen anderledes.
Se den korte historie på DS's hjemmeside her.
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|